tirsdag den 4. september 2007

Udviklingsprojekt

For at hele min blog ikke kommer til at handle om Magnus, vil jeg i følgende beskrive hvad mit udviklingsprojekt gik ud på.

Projekt babytegn.
Babytegn er en kombination af mimik og sprog. Hvis man ser på det rent udviklingsmæssigt, så er børn i stand til at bruge deres hænder og forme tegn, før de behersker det talte sprog. Babytegn kan introduceres for barnet fra det er ca. 7-9 måneder, og det er med til at barnet kan kommunikere lettere og mere frustrationsfrit med omverdenen. Det er meget vigtigt, at man siger ordene samtidig med, at man laver tegnene, da tegnene aldrig bør stå alene. Tegnene skal ikke erstatte det talte sprog, men understøtte det og give barnet et redskab til at svare eller selv starte en samtale, før barnet har et talt sprog.
Man kan lave sine egne tegn, f.eks. kan man lave sovetegnet på flere forskellige måder. Mange bruger babytegn ubevidst i hverdagen, f.eks. vinker vi, når vi hilser på folk og ryster på hovedet, når vi siger nej.

I er velkommen til at stille spørgsmål, ellers kig ind på vores hjemmeside.

http://www.mor-far.dk/babytegn

Ingen kommentarer: